I børnehaven, børnehaveklassen eller specialskolen er det afgørende at skabe et læringsmiljø, der styrker børnenes sproglige opmærksomhed. Dette er ikke kun grundlæggende for børnenes læsefærdigheder, men også for deres generelle kommunikative evner. Som speciallærer har jeg gennem mit 25 år lange samarbejde med vores dygtige talepædagoger og via efteruddannelse og egen praksis fået et bredt indblik i mange forskellige områder inden for den sproglige opmærksomhed.

 

Herunder er denne viden kogt ned til 12 essentielle sprogområder, som jeg har valgt at kalde "De 12 Sprogcirkler":

 

1. Sanserne

Barnet skal kende de fem sanser og deres funktion. Derudover skal de kende kropsdelenes funktioner, f.eks. hals, ben, arme, hænder, fingre, fødder osv. og de skal vise kropsbevidsthed ved tegning af et menneske. De skal ligeledes kunne referere til sig selv med ”jeg” og benytte stedord som ”min, mig og du”.

 

2. Billedgenkendelse

Barnet skal forbinde ord med den tilsvarende genstand og matche to ens billeder. Dernæst skal barnet kunne udpege og benævne en genstand på baggrund af enkelte beskrevne detaljer. Barnet skal også lære at sammensætte det virkelige med et billede/en tegning deraf, for på denne måde at opbygge symbolforståelse, visuel genkendelse og kognitive færdigheder.

 

3. Former og farver

Barnet skal kende farverne og formerne og kunne benævne de mest almindelige. Barnet lærer her at sortere genstande efter farve (rød, gul, blå, grøn) eller efter form (rund, trekantet, firkantet). Barnet skal lære at benytte tillægsord "bogen er rød, solen er gul".

 

4. Overbegreber

Barnet skal kunne forstå og bruge overbegreber og visse underbegreber, samt sætte de rigtige navne på ting og vide, hvor de hører til. Herunder skal barnet lære at klassificere en genstand på mere end én måde og kunne kende forskellen på ting og lave samlebegreber.

 

5. Forholdsord

Barnet skal præsenteres for forskellige forholdsord (præpositioner), f.eks. "på, under, bagved, foran, ved siden af osv." og kunne bruge dem i egen tale.  

     

6. Omverdensbevidsthed

Barnet skal lære at skelne modsætninger "varmt/koldt, stor/lille", samt udvikle temperatursans ”er det varmt eller koldt i dag?”. Derudover skal barnet kende navnet på forskellige mad- og drikkevarer, køretøjer, møbler, dyr etc. Barnet skal lægge mærke til og tale om størrelsesforhold "giraffen er større end løven" og kunne sortere genstande efter størrelse. Her lærer barnet også at benytte tillægsord og biord (burgeren er lækker/maden er varm/giraffen er høj /elefanten er meget stor). Barnet bør også her få en begyndende forståelse for forskellen mellem fakta og fiktion/fantasi og virkelighed.

 

7. Tid og traditioner                                                      

Barnet skal lære at benævne ting, det ikke ser dagligt (juletræet, påskeægget etc.) og kende årets gang og de faste traditioner og højtider. Her kommer også datid ind i sproget (du eller barnet fortæller f.eks. om juleaften i datid) og man træner bøjninger i udsagnsord f.eks. "jeg fik" frem for ”jeg fåede”. Her kan passende også trænes ordstilling i spørgesætninger (lad barnet udspørge dig). Det er derudover vigtigt, at barnet lærer at opdele dagen i sekvenser/daglige gøremål og kende til sommer– og vintertøj. Barnet skal kunne drage slutninger "når det sner bliver man kold" og få en forståelse for beklædningsgenstandes funktion.

 

8. Rimforståelse

Der eksperimenteres med rim og remser, og barnet bliver opmærksom på sproglyde, viser genkendelighed for rimpar fx hat/kat og skelner rimord fra andre ord, fx /hat/hus/kat/ko.
Her er det vigtigt at være særlig opmærksom på de børn, der viser mindre interesse for rim og remser i tekster og sange. Hvis et barn har svært ved at identificere og forstå lydstrukturerne kan dette nemlig senere hen føre til problemer med at udvikle fonologisk opmærksomhed, som er en væsentlig forudsætning for den tidlige læseudvikling.

 

9. Sammensatte ord

Barnet danner sammensatte ord vha. billeder af ordets to rodmorfemer. Leger med morfemer (f.eks. hvad har hundehus, ishus, højhus til fælles?) og danner forståelse for, at det er den sidste del af det sammensatte ord, der er vigtigst, da det er det, der bærer ordets hovedbetydning

 

10. Stavelser

Barnet skal udvikle forståelse for, at ord kan deles op i mindre dele (stavelser), kunne klappe stavelser og tælle dem samtidig og lære principperne for stavelsesdeling (én vokal - én stavelse).

 

11. Konsonantklynger i udtale

Mange børn har svært ved at udtale konsonantklynger korrekt (pr-insesse, kl-ovn, pl-akat, gr-is osv.) Derfor trænes udtale af disse ord, samtidig med, at barnet lærer at identificere og gruppere ord ud fra fælles forlyds-klynge.

 

12. Flertalsendelser

Barnet skal her lære at bruge regelmæssige flertalsendelser (et hus, flere huse) og uregelmæssige flertalsendelser (ko-køer/mand-mænd/barn-børn), samt kunne sortere og gruppere navneord ud fra regelmæssige og uregelmæssige flertalsformer.

 

Ved at understøtte barnets sprogtilegnelse gennem ovennævnte 12 sprogområder dannes samtidig grundlag for barnets kommende skriftsproglige udvikling. ”Læsetilegnelse er en meget lang proces, men fundamentet for det er, at man har tilstrækkelige sprogfærdigheder på det sprog, man vil læse.” (Elbro, 2014).

 

I Kluddermors tre Sprogmapper præsenteres børnene for de 12 Sprogcirkler. Mapperne er baseret på princippet om spirallæring, idet de samme sprogområder optræder mindst tre gange, hver gang med stigende sværhedsgrad, gennem opgaver, der er nøje tilpasset det fire-syvårige barns kognitive og sproglige udviklingsniveau. Mapperne hjælper også dig som pædagog eller lærer med at få fokus på de 12 grundlæggende sprogområder og fremme sprogudviklende samtaler.

 

Herunder kan du se alle Forlaget Kluddermors sprogmaterialer. Alle Forlaget Kluddermors materialer er beskyttet af lov om ophavsret og kan kopieres i henhold til gældende Copydan Tekst & Node-aftaler.