Kluddermors Tril og Læs Tavler I
Kluddermors Tril og Læs Tavler I, giver mulighed for en legende tilgang til arbejdet med rimanalogi. Gennem legen hjælpes barnet med at opbygge færdigheder indenfor sammensætning af lyde, en fonologisk opmærksomhed samt et solidt læsefundament.
Målgruppe
Materialet tilhører Læsetrin 10 i Læseslangen. Materialet henvender sig til 0. klasse, specialundervisningen og dansk som andetsprog. Det er velegnet til selvstændigt arbejde eller mindre børnegrupper med behov for ekstra støtte.
Anvendelse
Print ud i så mange eksemplarer I behøver, vælg om I vil arbejde med store eller små bogstaver, laminér på blankt lamineringspapir, klip tavlerne ud, find et par terninger frem (gerne i forskellige farver), samt enten bingobrikker eller en boardmarkerpen.
Tril og Læs Tavlerne findes i forskellige sværhedsgrader (store og små bogstaver/niveau I-IV). Lad eleven sidde med den tavle, der passer til netop hans/hendes niveau. Eleverne kan arbejde selvstændigt eller to og to. De kan evt. dyste om, hvem der først får hele pladen fuld, eller får fire på stribe. Når opgaverne er løst kan eleverne eventuelt bytte indbyrdes og tjekke hinandens svar. Vær opmærksom på, at ikke alle kombinationer danner ord.
Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.
Billederne i materialerne er alle "royalty free” fra henholdvis: https://openclipart.org/, https://pixabay.com/ og https://www.freepik.com/graphicsrf
Materialet findes også i følgende pakker:
Kluddermors Tril og Læs Tavler I - IV