Spiluniverset
Denne spilpakke indeholder hele ”Forlaget Kluddermors Spilunivers”, der består af i alt 10 læringsspil, som alle understøtter udviklingen fra semifonetisk læser til lydbaseret læser. I spillene arbejdes med vokaler fra skrift til udtale, fonemlyde, forlyde, indlyde, udlyde, konsonantord, onset-rime, ord på to bogstaver, rim, rimanalogi, stavelser, stavning, vokaler, vokalforveksling og vokalord.
Spillene henvender sig til elever i indskolingen, samt specialundervisningen. De er velegnet til pararbejde eller eneundervisning af elever med forskellige udfordringer i forhold til lydlig og fonologisk opmærksomhed. Især ordblinde kan have brug for mange øvelser i ovennævnte.
Print spillene ud (DOBBELTSIDET OG I A3 STØRRELSE!), laminér og klip alle kortene ud. Introducer spillereglerne for eleverne og lad dem sidde sammen i grupper på to til fire. Der kan evt. dannes hold, hvis der er behov for differentiering.
Pakken indeholder følgende 10 læringsspil:
- Kluddermors Forlydsjord
- Kluddermors Rimraket
- Kluddermors Vokalsol
- Kluddermors Vokalmåne
- Kluddermors Stavelsesstjerne
- Kluddermors Staveplanet
- Kluddermors Solsystem I
- Kluddermors Solsystem II
- Kluddermors OnsetRimeUFO
- Kluddermors Lydgalakse
Billederne i materialerne er alle "royalty free” fra henholdvis: openclipart.org, shutterstock.com, pixabay.com og freepik.com
Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.