top of page
Kluddermors Saml-selv-sætninger I

Kluddermors Saml-selv-sætninger I

kr 40,00Pris

Dette materiale er udviklet med henblik på at hjælpe nye læsere med at lære at sætte små ord sammen til en sætning. Formålet er at give børnene en tidlig succesoplevelse med at skrive og læse ord og sætninger, allerede mens de stadig er i gang med at lære bogstavernes lyde. Materialet bygger på en kombination af visuel og taktil læring, hvor eleverne fysisk flytter rundt på ordkort og på denne måde skaber små sætninger. Dette styrker både arbejdshukommelse og forståelse for sætningens struktur, samtidig med, at det giver eleverne mulighed for at eksperimentere med sætningsdannelse. Ved at lade eleverne arbejde med fysiske ordkort, konkretiseres ord og sætninger, hvilket kan være en vigtig støtte for mange nye læsere.

 

Målgruppe

Materialet er velegnet til alle elever i børnehaveklassen og specialskolen, som er i gang med at lære at skrive og læse. Det kan både bruges af børn, der lige har påbegyndt arbejdet med bogstavlydene, samt af børn, der allerede har opnået en grundlæggende forståelse af bogstavernes lyde, og nu skal øve sig i at sætte ord sammen til en sætning. Materialet kan med fordel anvendes i klasser, hvor der er forskellig progression i børnenes læse- og skriveudvikling, da det kan tilpasses individuelle behov og bruges i stationsundervisning, som individuelt arbejde eller i mindre grupper med behov for ekstra støtte*.

 

Anvendelse

Print kopisiderne ud og sæt dem i mapper. Sørg for, at der er adgang til lim, saks og blyant, så eleverne kan klippe ordkortene ud og sammensætte dem til sætninger.
Når eleverne har dannet deres sætninger, skal de skrive dem ned og øve sig i at læse dem højt. Dette kan foregå individuelt, i små grupper eller som en del af stationsundervisningen.

 

*Til de elever, der har brug for yderligere støtte, kan du klippe billeder og ordkort helt ud af materialet (print da i A3 og laminer). Læg derefter ét billede og seks-ti ordkort op ad gangen, (tag evt. tre-fire ordkort mere, end der er brug for.) Lad derefter eleven selv sammensætte og evt. skrive sætningen.

 

Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.

 

I materialet er anvendt ”royalty free” billeder fra: www.freepik.com/graphicsrf samt 
forfatterens egne AI-genererede billeder fra 
Dall-E på chatgpt.com

 

Er du årsabonnent går du til fri download HER

bottom of page