Kluddermors Klyngedyst
I dette kortspil, for 2 – 4 spillere, leges med konsonantklynger i ind- og udlyd. Ord som starter, eller slutter, med samme konsonantklynge, har ofte ikke meget til fælles. I dette spil sættes ordene sammen i nye sjove og ofte umage klyngepar. Dette giver eleverne mulighed for at øve de svære konsonantklyngelyde, både i oplæsning og udtale, og dermed tilegne sig de nødvendige artikulationsfærdigheder.
Materialet tilhører trin 26 i Læseslangen og indeholder 64 klyngekort, 16 ekstrakort og fire spilleplader.
Målgruppe
Spillet henvender sig til elever i indskolingen, samt specialundervisningen. Det er velegnet til mindre grupper eller eneundervisning af elever med forskellige udfordringer i forhold til sproglig opmærksomhed.
Anvendelse
Print ud (DOBBELTSIDET), laminér, klip de 80 kort ud, læs spillereglerne og du er klar med dit nye spil. Eleverne kan enten spille sammen med en voksen, eller med hinanden i små grupper.
Billederne i materialerne er alle "royalty free” fra henholdvis: https://openclipart.org/, https://pixabay.com/ og https://www.freepik.com/graphicsrf
Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.
Materialet findes også i følgende pakker: