Kluddermors Drømmepapirer
Dette materiale er designet til at stimulere elevernes kreativitet og skrivefærdigheder ved at lade dem udforske deres drømme og fantasier gennem både tekst og tegneøvelser.
Eleverne bliver præsenteret for en række spørgsmål som:· Hvad ville du gøre, hvis du fandt en skat?
· Hvad ville du gøre, hvis du kunne flyve?
· Hvad ville du gøre, hvis du var usynlig?
Materialet indeholder en række spørgsmål og opgaver, der opmuntrer eleverne til at tænke kreativt og beskrive deres drømme og fantasier i detaljer, samt tegne og male deres forestillinger. Eleverne kan skrive deres historier på hver deres Drømmepapir og samtidig tegne og male til. Hvert ark har et bestemt tema og plads til både tekst og tegninger.
Anvendelse
· Print ud og sæt papirerne i mapper, én til hver elev. Materialet findes både med og uden sætningsstartere. Vælg selv og differentier gerne indenfor børnegruppen.
· Eleverne kan evt. sidde i par og skrive på hver deres ark, mens de taler sammen om det, de ser på billederne. Her kan let differentieres, idet hver elev skriver enten ord eller sætninger efter evne.
· Start hver time med en diskussion om dagens spørgsmål. Stil opfølgende spørgsmål som: "Hvad tror du, en skat kunne indeholde?" eller "Hvordan ville verden se ud fra himlen, hvis du kunne flyve?"
· Opgaverne kan ved behov opdeles i små, håndterbare trin: brainstorm idéer, lav en skitse, skriv historien, og til sidst farvelæg tegningen.
· Giv ekstra støtte til de elever, der har brug for det, f.eks. gennem samtaler, guidede spørgsmål, eller hjælp med at formulere sætninger.
Materialet tilhører trin 27 i Læseslangen. Materialet indeholder 2x17 skriveark. På hvert skriveark findes både en tegneopgave og en skriveopgave.
Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.